Medarbejdergoder

Som ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune tilbydes du en række medarbejdergoder både centralt fra og lokalt.

Alle medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune er automatisk medlem af Klub LTK. Det giver dig adgang til en række goder og fordele:

PersonaleZONEN

PersonaleZONEN giver dig rabatter og fordele på alt lige fra forsikring og velvære til rejser og koncerter. Mere information på PersonaleZONEN.

Idrætsforeningen ILR

Idrætsforeningen Lyngby Rådhus har p.t. gymnastikhold, badmintonbaner, DHL-stafethold og årligt venskabsbesøg i de nordiske lande. Indbydelse til aktiviteter udsendes løbende. Kontingent 25 kr. månedlig.

Motionscentret Fut-Fit

Fun-Fit er motionscenter for medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Træningslokalerne ligger på Toftebæksvej 8. Her kan du træne billigt enten selv (eget nøglekort), eller du kan tilmelde dig forskellige hold. Mere information på Fun-Fit.

Lyngby svømmehal

Som ansat i kommunen får du rabat i Lyngby svømmehal.

Kunstcirklen

Kunstcirklen er vores kunstforening, der køber kunst og arrangerer udstillinger på Lyngby Rådhus. Hvert år i marts holdes generalforsamling, hvor de indkøbte værker udloddes. Kontingent 40 kr. om måneden. Mere information på Kunstcirklen.

Feriehuse

Feriefonden råder over feriehuse, som medarbejderne kan leje. Feriehusene ligger i Marielyst, Nykøbing Sjælland og på Langeland. Mere information på Feriefonden.